Praksis Arkitekter har begået det arkitektoniske mesterværk Rahbek Hus - de samme arkitekter bag de smukke nabohuse Bindesbøll Hus og Heiberg Huse. Rahbek Hus tæller 37 boliger, der alle har enten altan, terrasse eller egen have. Fællesnævneren for de tre perler er det store fokus på at skabe et mangfoldigt og dynamisk udeliv.
Rahbek Hus er opkaldt efter Kamma Rahbek, der sammen med sin mand Knud Lyhne Rahbek skabte et levende, kunstnerisk og intellektuelt miljø. I mange år var deres hjem, Bakkehuset, et af tidens mest populære samlingssteder for bl.a. Oehlenschlæger, Heiberg, Grundtvig og H.C. Andersen. Deres hjem er bevaret som museum på Rahbeks Allé 23.
Denne 139 m2 store bolig på første sal er på mange måder en perle og en stor en af slagsen, for den hører blandt Rahbek Hus' største. Boligen formår i høj grad at udnytte sine kvadratmeter på bedst tænkelige måde; 3 store værelser, et stort spisekøkken og en stor stue - og ikke at forglemme de 2 altaner, hvor I kan nyde morgenkaffen med udsigt over Kongens Bryghus og grønne arealer mod øst og smukke Rahbeks Allé mod nord. Fra stuen og to af de tre værelser og spisestuen kan I tage del i livet på Constantin Hansens Gade, der løber mellem Rahbek Hus og naboen, Bindesbøll Hus og i den modsatte ende er der grønt så langt øjet rækker. Som om det ikke var nok, så har det største af værelserne walk-in closet og eget bad.
Køkkenelementerne, KP/Mono, fra HTH, er nøje udvalgte for deres minimalistiske og grebsløse design - og overskabene har naturligvis indbyggede spots.
Boligens to badeværelser er stilfuldt indrettet med skabsmodul, hvid komposit bordplade og en underlimet porcelænsvask. Det er slidstærke, grå fliser fra italienske Novabell, der klæder gulv og vægge i brusenichen.
Alle hårde hvidevarer er fra Siemens, og samtlige armaturer er fra Grohe. Lejlighedens gulve er lamelplank i matlakeret eg fra norske BOEN, og der er naturligvis gulvvarme i hele lejligheden.
Denne bolig er ideel for familien, der har brug for en funktionel og rummelig lejlighed, og som prioriterer udelivet, altanhyggen og bylivet højt men uden at gå på kompromis med rolige og børnevenlige omgivelser.